Universelt design kræver et nyt fagligt paradigme

Det handler det ikke bare om adgang, men om værdighed, deltagelse og retten til at høre til.

Katrine Mandrup Tang, kmt@handicap.dk

Når Bygherreforeningen, BUILD og Danske Handicaporganisationer samles i næste uge samles til Universelt Design Dag 2025, stiller vi et centralt spørgsmål: Hvordan kan Danmark, i samarbejde med Norden, skabe omgivelser, hvor alle mennesker kan deltage på lige vilkår?

Hos Changing Places Nordic arbejder vi for at gøre inklusion konkret.
Vores arbejde med Changing Places-faciliteter viser, hvordan universelt design bliver virkelighed:

Et Changing Places-toilet giver plads, løft og privatliv, og gør forskellen mellem at kunne være med eller blive hjemme.

Når disse faciliteter installeres i lufthavne, kulturhuse, uddannelses-institutioner og shoppingcentre, sender de et klart signal: her hører du til.

Universelt design handler ikke om særløsninger, men om fælles ansvar.
Derfor skal vi i hele Norden tænke design, planlægning og drift som én sammenhængende etik: fra uddannelse og politik til arkitektur og hverdagsliv.

Lad os bruge Universelt Design Dag til at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og grænser, så universelt design ikke kun bliver en ambition, men en del af vores professionelle DNA.

Sammen kan vi bygge et Norden, hvor alle kan bevæge sig, deltage og leve med værdighed.

Læs også Håvard Ravn Ottesens kronik på Arkitektur.no – “Universell utforming krever et nytt faglig paradigme”  for en dybere refleksion om, hvorfor universelt design skal forstås som en etisk infrastruktur for fremtidens byggeri og uddannelse.


Kommentarer

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *